Sylte

Sylte er fed – gelén er ulækker. Der er mange fordomme imod sylte. Sandheden er, at det er spise for guder. Lav den selv og du kan selv bestemme fedtprocent og mængden af gelé.

  • 2 stk Svineskank el. bov el. nakkefilet

Kogelage

  • 1 stk Løg
  • 5 stk Nelliker
  • 3-4 stk Laurbær
  • 8-10 stk Sorte peberkorn
  • Salt

Krydderi blanding til sylten

  • ½ tsk Peber
  • ½ tsk Salt
  • ¼ tsk Allehånde
  • 1 knivspids Muskatnød

Krydderier. Lav en lille pose hvor i nelliker, laurbærblade og peberkorn kommes. Brug en ubleget bomuldshandske eller et kaffefilter.

Kog kødet. Fyld en stor gryde med 2-3 liter vand og kom skanken, løg + krydderiposen i. Tilsæt salt.. Bring vandet i kog — skru ned, og lad skanken simrer i 1,5-2 timer. Kig til kødet med jævne mellemrum.

Gelé. Kogelagen er gelé og skal bruges til at hælde over kødet. Smag den til med salt og peber. Si den – men pil løgene fra. De skal med i sylten. Der er gelantine i sværen derfor vil kogelagen stivne og dermed holde sammen på kødet.

Selve sylten. Når kødet er mørt tages det op af gryden med en hulske. Lad det køle lidt af på et fad. Pil svær og knogle fra så der kun er kød tilbage. Mas, pil og pluk kødet i passende stykker.

Mas krydderiblandingen i kødet sammen med løgene fra kogelagen.

Kødet kommes i en passende form eller glas. Hæld lunken kogelage over til det akkurat dækker kødet.

Dæk formen af med film eller stanniol. Sæt den i køleskab til sylten er helt stivnet.

Server den med godt rugbrød, rødbeder og sennep.