Æbleskiver med fløde

Lækker æbleskive dej lavet med fløde – bag dem selv, det vil du ikke fortryde.

  • 3 dl Hvedemel
  • ¼ tsk Salt 
  • 1 tsk Sukker 
  • ½ tsk Kardemomme 
  • 2,5 dl Fløde
  • 4 stk Æg
  • 50g Smør

Hvedemel, salt, sukker og kardemomme blandes i en skål.

Del æggeblommer og hvider for sig.

Hæld fløden i en skål og pisk æggeblommerne i — rør melet i blandingen og pisk dejen glat.

Lad dejen hvile i køleskab 30-60 min.

Smelt smørret – rør det i dejen.

Pisk æggehviderne helt stive. De stive æggehvider gør æbleskiverne luftige — derfor er det vigtigt, at du ikke pisker, men forsigtigt vender æggehviden i dejen. Vend først en lille smule i dejen og dernæst resten i dejen.

Varm æbleskivepanden op og smør hvert af hullerne med smør. Fyld hullerne ca. 2/3 op og bag dem til der er lys brun skorpe og vend dem først ca. 1/3 rundt og så helt rundt.
Bag dem til de er gyldne. Brug evt. en strikkepind eller en kødnål til at stikke i æbleskiven hvis der hænger dej ved, er de ikke færdige og skal bages lidt mere.

Serveres med syltetøj og flormelis.

Æbleskiver uden mælkeprodukter

Æbleskiver uden mælkeprodukter – til dem er laktose intolerant.

  • 2 dl Hvedemel
  • 2 tsk Sukker
  • ¼ tsk Salt
  • 4 spsk Æg
  • 2 dl Sojamælk
  • 1 tsk Kardemomme
  • Olie til at bage med

Hæld soja mælken i en skål. Kom sammenpiskede æg, salt, sukker og mel i – pisk dejen glat.

Lad det hvile i ca. 30 min.

Varm panden op til middel varme og kom ca.1 tsk fuld olie i hvert hul og fyld dej i. Bag dem til de er gyldne og vend dem ca. 1/3 først, bag lidt før du vender dem hele vejen rundt. Når de er gyldne lægges de i et ovnfast fad og bages færdig i ovnen ved 180 grader.

Serveres med flormelis og syltetøj.

Æbleskiver med kærnemælk

Jule komsammen uden æbleskiver – utænkeligt. Her er en lækker opskrift på hjemmelavet æbleskiver

  • 5 dl Hvedemel
  • 4 dl Kærnemælk
  • 1 tsk Salt
  • 2 tsk Sukker
  • 1 tsk Kardemomme
  • 1 tsk Natron
  • 1 stk Citron, usprøjtet
  • 3 stk Æg

Hvedemel, salt, sukker, kardemomme og natron blandes i en skål og skallen af en revet citron kommes i melet.

Del æggeblommer og hvider for sig.

Hæld kærnemælk i en skål og pisk æggeblommerne i. Hæld halvdelen af melet i og rør den glat. Rør resten af melet i.

Lad dejen hvile i køleskab 30-60 min.

Pisk æggehviderne helt stive. De stive æggehvider gør æbleskiverne luftige — derfor er det vigtigt at du ikke pisker men forsigtigt vender æggehviden i dejen. Vend først en lille smule i dejen og dernæst resten i dejen.

Varm æbleskivepanden op og smør hvert af hullerne med smør. Fyld hullerne ca. 2/3 op og bag dem til der er lys brun skorpe og vend dem først ca. 1/3 rundt og så helt rundt. Bag dem til de er gyldne. Brug evt. en strikkepind eller en kødnål til at stikke i æbleskiven – hvis der hænger dej ved er de ikke færdige og skal bages lidt mere.

Serveres med syltetøj og flormelis