Stenbiderrogn – sådan renser du den selv

Stenbiderrogn kan købes spiseklar – men hvis du vil yde en lille indsats selv, kan du spare mange penge ved selv at rense stenbiderrognen. God fornøjelse.

Pil rognen fra hinanden og læg den i en skål.

Hæld rigeligt med vand over og pisk let med et piskeris i ca. 30 sekunder af gangen. Rognen vil løsne sig fra hinderne — tag dem fra løbende. Når alle hinderne er taget fra, lad skålen stå i ca. 1 min.

Rognen falder til bunden — urenheder flyder til toppen. Hæld forsigtig overskydende vand fra og fjern de sidste urenheder der måtte ligge i toppen af rognen.

Hæld rognen igennem en fintmasket sigte og lad dem dryppe af i min. 5 min. Salt stenbiderrognen let og den er klar til servering — evt. med kartoffelblinis.

Se her hvordan du laver lækre kartoffelblinis og her hvordan du anretter stenbiderrogn med kartoffelblinis.

Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen

Risotto milanese

Risotto Milanese er meget delikat og lækker risotto med oksemarv og safran. En klar vinder hos familien og gæster.

Se først hvordan du laver Basis Risotto.

Opskrift per 1 person:

  • 50 gr. Basis Risotto
  • 20 gr. Smør
  • 20 gr. Frisk revet parmesan
  • ½ liter hønsebouillon
  • Ca. 20 stk Safran tråde
  • 50 gr. oksemarv

Varm hønse bouillon op og hav den stående klar ved siden panden på lavt blus.

Skrab marven ud af benet på en lun pande og lad det smelte lidt. Tilsæt basis risotto og rør godt rundt. Hæld hønse bouillon på så det dækker og tilsæt evt. mere hvis det behøves. – Sørg for at røre rundt jævnt og hele tiden så risene absorberer væden jævnt.

Kom safrantråde i og lad dem koge med det giver en fantastisk gylden gul farve.

Hele stykker marv ristes sprød på en pande – ca. 5 min.

Når risene er al dente tilsættes frisk revet parmesan. Den skal ikke koge med bare smelte ud i risene.

Husk at risene koger videre når du slukker for blusset – server derfor straks.

Beregn ca. 50 gr. risotto pr. person.

Vært: Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni