Marcipan går godt i spænd med forskelligt spiritus. I dette indslag viser vi, hvordan du nemt blander det i marcipanen – klar til at lave lækker konfekt.
Ingredienser
Ca. 50g Ren rå marcipan
Spiritus forslag
Cognac
Baileys
Grand Manier
Rom
Whisky
Rul rå marcipan til en kugle lidt større end en golf bold. Lav en hulning ved at trykke din tommelfinger ned i marcipanen. I hulningen hælder du den ønskede spiritus. Tryk hulningen sammen og ælt marcipanen godt. Husk at smage på den så den ikke bliver for stærk eller mild.
Lad den stå i køle skab i ca. 2 timer inden du laver konfekt af den, ellers er den simpelthen for blød at arbejde med.
Juleknas eller julekonfekt? Denne redaktør er tosset med marcipan – her vises hvordan du selv kan lave overtrukken marcipan konfektstykker der ikke står tilbage for dem du kan købe. God fornøjelse.
500g Rå marcipan
30g Fint hakket mandler eller hasselnødder
5g Chokoladestøv
30g Nougat
5-10 stk Hele hasselnødder
20g Hvid smeltet chokolade
Rul marcipan til en pølse på størrelse med en 2 eller 5 krone i diameter. Med en kagerulle køres den ned så den bliver ca. 1-1,5 cm i højden. Skær siderne af og fjern det overskydende marcipan. Så har du et langt rektangulært stykke marcipan. Skær ud så du har et antal kvadratiske stykker marcipan.
Ét marcipanstykke af gangen lægges i skålen med den tempererede chokolade, vippes rundt med gaflen og løftes op – overskydende chokolade dryppes af. Gaflen køres over skålens kant så overskydende chokolade skrabes af. Det overtrukne stykke marcipan placeres på et stykke bagepapir og gaflen tørres af. Gentag processen til der ikke er flere marcipanstykker.
Forslag til pynt. Med siden af gaflen trykkes der let i chokoladen så der efterlades et langt mærke på toppen af marcipanstykket. De kan gøres som diagonal eller kryds. Husk at tørre gaflen af efter hver gang.
Forslag til pynt. Med siden af gaflen trykkes der let i chokoladen så der efterlades et langt mærke på toppen af marcipanstykket. De kan gøres som diagonal eller kryds. Husk at tørre gaflen af efter hver gang.
Hakkede nødder. Der drysses fine hakkede nødder på kanten/hjørnet af marcipanstykket.
Chokolade støv. Lad noget af det smeltede chokolade størkne i et tyndt lag på en kold, hård og jævn overflade. Skrab det fri med en kniv og drys det på nogle af marcipanstykkerne.
Nougat og hasselnød. Smelt nougaten og kom det i en skål. Tilsæt en anelse kold vand under omrøring. Kom nougaten i en sprøjtepose. Et trick: sæt sprøjteposen i en kande eller litermål. Træk posen ud over kandens kant – så er det let, at få nougaten i posen. Tryk luftebobler ud af nougaten og sprøjt rosetter på et antal marcipanstykker. Med let hånd trykkes en hasselnød fast i nougaten.
Smeltet hvid og mørk chokolade. Smelt hvid og mørk chokolade i hver sin skål. Lave en cornette (kræmmerhus) af bagepapir. Kom chokoladen i cornette og tryk det godt i bund. Klip et lille bitte hul og sprøjt fine striber hen over de overtrukne marcipanstykker.
Der hører smeltet chokolade med til at lave marcipankonfekt. Her viser John Aslak, hvordan du smelter chokoladen korrekt, så du kan bruge det til at overtrække eller pynte med.
Du skal bruge chokolade med minimum 70% kakao indhold og et stegetermometer.
Vandbad: En skål placeres over en gryde med vand. Vandet bringes i kog og dampen vil varmen skålen op og smelte indholdet under kontrolleret forhold.
Hak chokoladen og kom 2/3 af chokoladen i en skål – sæt skålen i vandbad. Chokoladen smeltes skal være ca. 45 grader.
Når chokoladen i vandbadet er smeltet hældes det ud på en plan og glat overflade og det resterende chokolade hældes i. Med to spatler vendes chokoladen rundt i jævne bevægelser indtil chokolade er smeltet og har nået en temperatur på 33 grader. En anden måde at se hvornår chokoladen er klar, er når den begynder at sætte sig. D.v.s. at den tørre ind.
Så er det tid at komme chokoladen tilbage i skålen og vandbadet. Vandet i vandbadet må kun være 33 grader.
Testen. Tag et lille stykke bagepapir og dyp i chokoladen. Når den er tør skal den give et lille knæk.