Original sort pasta er farvet med blæksprutteblæk, hvilket gør den ideel til fiske- og skaldyrsretter. Her serveres den med dampede muslinger – super lækkert.
- 1 kg Friske blåmuslinger
- 2 bt Bredbladet persille
- 1 stk Lille løg
- 5 fed Hvidløg
- 3 dl Tør hvidvin
- 30g Smør
- ½ dl Oliven olie
- 1 spsk Citron saft
- 1 tsk Revet citronskal
- 400g Sort pasta
Klargør blåmuslinger (se indslag om muslinger)
Dampet muslinger: Muslingerne kommes i en gryde og hvidvinen hældes over. Når muslingerne har åbnet sig saltes de let. Hæld dem gennem en sigte og gem den varme hvidvin.
Pastaen sættes over — husk at tjekke kogetiden.
Sauce: Smelt smør og olie i en sauter pande tilsæt hakket løg og hvidløg — sauter ved svag varme. De skal kun lige blive bløde og ikke tage farve. Revet citronskal, citronsaft og hakket persille kommes i og der krydders med salt og peber. Hæld den varme hvidvin fra muslingerne ved og lad den koge op.
Lige før pastaen er al dente, tages den direkte fra gryden over i saucen med en tang. Der må gerne hænge lidt vand ved. Lad pastaen suge noget af saucen til sig (ca. 2 min.) og kom muslingerne ved. Anret på en tallerken og drys hakket persille over.
Vært Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni