Jomfruhummere, uanset om de er friske eller frosne, skal gøres klar til brug. Det er lige præcist hvad dette indslag viser.
Frosne jomfruhummere skal naturligvis tøs op først i køleskab. Hvis det er hele jomfruhummere vrides halen og hoved fra hinanden.
Helt friske haler lægges evt. i fryseren i ca. 20 min. – det gør dem meget lettere at pille.
Tryk siderne på halerne sammen så det giver et knæk og pil skallen af – slut ved halen. Hold fast i halens skal og træk kødet ud – tarmen (lang og sort) skulle meget gerne blive siddende på skallen. Hvis ikke den følger med ud, skæres den fri og halen skylles i koldt vand.
Hvis du skal lave jomfruhummersuppe skal du gemme både hoved delen og skallerne fra halen. Se indslag om jomfruhummersuppe.
Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen