Hjemmelavet smør – opskrift på hjemmekærnet smør

Se her hvordan du laver hjemmelavet smør. Du skal bare bruge:

  • 1/2 halv liter fløde
  • lidt salt

Hæld en halv liter fløde i en foodprocessor og tryk start. Nu skal du bare vente.

Når det bliver til flødeskum er du godt på vej. Vent lidt mere. Og pludselig – efter ca. 3-5 minutter – sker magien. Massen skiller i SMØR og i kærnemælk. Gem kærnemælken i en beholder.

Det er en smule kærnemælk tilbage i smøret, det kan du vaske ud med lidt koldt vand. Skift vandet til det er helt klart.

Skrab smøret over i en tæt sigte så den sidste kærnemælk sies fra – det tager ca. en time.

Tilsæt lidt salt. Bland det hele godt sammen. Læg smøret i en lille beholder. Og sæt det så i køleskab. Det kan holde sig friskt og lækkert i ca. en uge.

Kærnemælken kan du drikke som den er. Eller du kan bruge den til bagnig.

Læg smøret på nybagt rugbrød eller alpebrød.

Stenbiderrogn – sådan renser du den selv

Stenbiderrogn kan købes spiseklar – men hvis du vil yde en lille indsats selv, kan du spare mange penge ved selv at rense stenbiderrognen. God fornøjelse.

Pil rognen fra hinanden og læg den i en skål.

Hæld rigeligt med vand over og pisk let med et piskeris i ca. 30 sekunder af gangen. Rognen vil løsne sig fra hinderne — tag dem fra løbende. Når alle hinderne er taget fra, lad skålen stå i ca. 1 min.

Rognen falder til bunden — urenheder flyder til toppen. Hæld forsigtig overskydende vand fra og fjern de sidste urenheder der måtte ligge i toppen af rognen.

Hæld rognen igennem en fintmasket sigte og lad dem dryppe af i min. 5 min. Salt stenbiderrognen let og den er klar til servering — evt. med kartoffelblinis.

Se her hvordan du laver lækre kartoffelblinis og her hvordan du anretter stenbiderrogn med kartoffelblinis.

Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen

Risotto milanese

Risotto Milanese er meget delikat og lækker risotto med oksemarv og safran. En klar vinder hos familien og gæster.

Se først hvordan du laver Basis Risotto.

Opskrift per 1 person:

  • 50 gr. Basis Risotto
  • 20 gr. Smør
  • 20 gr. Frisk revet parmesan
  • ½ liter hønsebouillon
  • Ca. 20 stk Safran tråde
  • 50 gr. oksemarv

Varm hønse bouillon op og hav den stående klar ved siden panden på lavt blus.

Skrab marven ud af benet på en lun pande og lad det smelte lidt. Tilsæt basis risotto og rør godt rundt. Hæld hønse bouillon på så det dækker og tilsæt evt. mere hvis det behøves. – Sørg for at røre rundt jævnt og hele tiden så risene absorberer væden jævnt.

Kom safrantråde i og lad dem koge med det giver en fantastisk gylden gul farve.

Hele stykker marv ristes sprød på en pande – ca. 5 min.

Når risene er al dente tilsættes frisk revet parmesan. Den skal ikke koge med bare smelte ud i risene.

Husk at risene koger videre når du slukker for blusset – server derfor straks.

Beregn ca. 50 gr. risotto pr. person.

Vært: Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Ristet Torskerogn med stegte kartofler og tomatmayonaise.

Torskerogn. De fleste har prøvet dåseversionen men gør dig selv den tjeneste at prøve et par friskkogte torskerognsbukser ristet på panden. I denne version serveret med ristede kartofler og tomat mayonaise – det smager fremragende.

  • 400g Torskerogn buks, Kogt
  • 4 stk Soltørrede tomater
  • 4 spsk Majonaise
  • 2 spsk Bredbladet persille
  • ½ stk Citron
  • 2 spsk Smør
  • 400g Kartofler
  • 2 spsk Olie

Tomat mayonnaise: Hak tomaterne helt fint og rør dem med mayonnaise og finthakket persille. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.

Kartofler: Skrub kartoflerne godt. Kog kartoflerne næsten møre og lad dem afkøle og skær dem i både eller tern — bland lidt hakket persille ved. Varm olien godt op på en pande, kom kartoflerne på og rist dem sprøde, møre og gyldne. Krydr med salt og peber undervejs.

Torskerogn: De kogte og afkølede torskerognsbukser (se film: Kogt torskerognsbuks) skæres i tykke skiver og ristes gyldne i smør eller olie.

Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen

Sådan brygger du øl

Øl er lækkert. Og det er faktisk ikke så svært at brygge derhjemme. I denne guide hjælper vi med processen.

Du kan købe alle ingredienser på blandt andet Maltbazaren – gå efter all-grain, hvor du får malt, humle og gær i et samlet kasse.

1 Indledningen

Indledning på allgrain brygning. Her er der fuldstændig frihed til at sammensætte sin helt egen øl. Med hensyn til modstrømskøleren, så skal den kobles lidt anderledes vist og fortalt i videoen. Det kolde vand fra handen skal kobles på i bunden og ikke i toppen. Det brugte kølevand kommer så ud i toppen og kan enten opsamles eller ledes i afløbet.

2 Opbygning af en øl

Hvordan man skal lave en opskrift? En kort gennemgang af malt, humle og gærtyper og hvordan disse kan bruges i opskriftformulering. Herudover gives et par overordnet opskrifter på et par forskellige øltyper. Se mere på hjemmesiden for opskrifter med mængder og vejledninger.

3 Kværning af malt

Kværning af malt. Det er vigtigt at man hele skaller men kernen skal være knækket i en 3-5 stykker. Man kan øge fugtigheden i malten inden det bliver kværnet, ved at bruge en vandforstøver. på denne måde holder skallerne bedre og støvmængden reduceres.

4 Tilsætning af malt

Tilsætning af malten til mæskekaret.

5 Mæskningen

Beskrivelse af mæskekaret og opstart af mæskningen. Der mæskes oftes i en times tid ved omkring 66-67 grader. Derefter hæves temperaturen til ca. 75-77 grader.

6 Forberedelse inden kogning

Inden starten af kogningen pakkes humlen og der gøres klar til kogningsprocessen. Urten pumpes over i gryden og der varmes op fra de ca. 76-80 grader som urten er når man pumper det over op til kogepunktet.

7 klargøring af gær-spand

Klargøringen af gærspande gøres mens man koger urten, hvis man bruger Iodophor skal man bare sikre sig at kontakttiden er lang nok. PAS PÅ med at bruge kogende vand, da dette logisk nok er varmt. Fjern toppen af gærlåsen og sæt låget godt på inden man ryster gærspanden.

8 Kogning med humle

Opstarten af kogningen, der fjernes noget hot break materiale og tilsættes humle. Derefter koger urten med humle i en time.

9 Desinficering af køler

Desinficering af køler, der skal køres rigeligt med urt igennem køleren, så man er sikker på at der har været nær-kogende vand igennem hele køleren.

10 Køling af urten

Køling af det færdig kogte øl, her bruges modstrømskøleren til køling af øllet.

11 Måling af sukkerindhold (til alkohol)

Måling af sukkerindholdet med refraktometeret.

12 Tilsætning af gæren

Tilsætning til det færdiglavet øl. Derefter skal den stå ved 18-20 grader i 8-12 dage og derefter er den gæret færdig. Øllet kan sagtens stå 2-3 uger, så det får tid til at modne og blive færdigt. Så er den klar til fylde på flasker og/eller fustager.

Tørgær kan sagtens tåle at komme direkte i gærspanden. Man kan også lade gæren opløse i lidt vand i en halv times tid inden man skal bruge det. Jeg kan ikke huske hvad tallene var for denne øl. Hvis OG er over 1.060 så kommer der to poser tørgær i gærspanden.

Stegt flæsk med persillesovs

Den store danske klassiker stegt flæsk med persillesovs. Se her hvordan du gør.

Udskæring af flæsk

Læg flæskestykket med sværen mod skærebrat og skær ind mod dig selv til midten – ven flæskestykket om og gentag processen. Vend flæsket med sværen op ad og skær det sidste af. Her efter skæres flæsket i skiver – ca. ¾ cm anbefales.

Stegning af flæsk

Stegt flæsk kan ose køkkenet godt til – men det kan udgås ved at stege det i oven. Se hvordan i dette indslag.

  • 500 gram fersk eller røget flæsk

Varm oven op til 180 grader. Hvis du har et helt stykke flæsk, skal du først beslutte om, der skal være svær på eller ej. Hvis ikke du ønsker svær på dit flæsk, skære du den af først. Læg flæsket med sværen ned mod bordet og skær langs med sværen hele vejen rundt.

Skal du have svær på, starter du med at skære en ridse på tværs af hele stykket i sværen – ikke ned i kødet. Her efter skæres det i det skiver. Du bestemmer tykkelsen, men ca. ¾ cm anbefales. Bank flæsket let med en kødhammer eller kagerulle. Smør bradepanden med olie eller læg et stykke bagepapir i den. Læg flæsket i panden og sæt den i oven. Flæske stykkerne skal steg ca. 20-25 min. Vend dem flere gange undervejs til de gyldne og lækre.

Kogning af kartofler

Skræl og skyl kartoflerne. Læg dem i en gryde. Hæld vand over til kartoflerne er dækket og drys med salt. Bring vandet i kog og skru herefter ned og lad kartoflerne simre i ca. 10-20 min. afhængig af størrelse og sort. Stik i kartoflerne med en urtekniv hvis den går glat igennem uden modstand og kartoflen selv kan glide af — ja, så er den mør.

Tag gryden af blusset og lad kartoflerne hvile i vandet i 5-10 min.

Persillesovsen

Skyl og hak persillen fint.

Opbagning: Smelt smørret i en gryde og rør melet i til det bliver tykt. Den må ikke blive mørk.

Hæld kartoffelvand ved så den bliver rigtig tyk. Hæld mælken i og rør det godt i gennem mens det varmer op. Når sovse begynder at følge efter piskeriset er melet og mælken gået i forbindelse og så skal der røres godt og grundigt – så er konsistensen ved at være der. Hvis sovsen er for tyk spædes op med mælk eller kartoffelvand. Hvis den er for tynd, koges den lidt mere. Det er vigtigt at sovsen bliver kogt og rørt godt igennem – ellers kan sovsen ende med at smage af mel.

Kom persillen i og lad sovsen trække i 3-4 minutter – men den må ikke koge.

Steg din bøf helt perfekt

Er der noget mere ærgerligt end at købe en god bøf og så stege den for tør eller rød? Se videoen og find ud af hvordan du kan stege den, så den bliver lige præcis, som du vil have den.

Smør bøffen med lidt olie og krydder med salt og peber. Kom olie på panden og varm den op. Først når panden er varm kommes bøffen på. Mærk på bøffen undervejs.

Rød: bøffen giver næsten ikke efter og dit fingeraftryk bliver hængende i kødet.

Medium: Dit fingeraftryk møder modstand og kødet springer tilbage. Et andet tegn er, at kødsaften begynder at sive i gennem overfladen.

Gennemstegt: Når du trykker på bøffen føles som en madras — den springer tilbage.

Når bøffen har fået det den skal så lad den hvile i ca. 5 min. før den spises. Så bliver nydelsen større. Bonusinfo; når den er færdig med at hvile, kan du bruge saften i saucen.

Stegetips til fisk

At stege fisk er ikke nogen videnskab. I denne video viser fiske kok Tonny Kristensen dig “hemmeligheden” til at stege fisk så den er lækker og saftig.

Torskfilet med skind. Skrab skindet fri for skæl. Skær ud i portionsstykker. Snit skindet men pas på ikke at skære for dybt ned i kødet.

Endestykkerne og andre ukurante stykker; skær et snit halvt i gennem og læg stykket dobbelt.

Rødtunge og skærising fileter. Snit dem halvt igennem 1/3 inde fra hver ende og fold stykkerne sammen.

Stegning: Ved stegning er det vigtigt at stykkerne er lige tykke. Derved er stegetiden den samme.

Panden skal være rigtig varm. Hvis ikke panden er varm nok, bliver fisken kogt i stedet for stegt. Hvis fisken sætter sig fast – så lad den være. Efter par minutter vil den selv slippe.

Når fisken bliver mælkehvid i kanten, betyder det at den er ved at være stegt. Vend stykkerne, sluk panden og steg dem færdig ved eftervarmen. Stik med en kødnål. Når den går igennem fisken uden modstand er den færdig. Lad den trække et par minutter inden servering.

Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen

Klassisk torsk med et tvist

En moderne udgave af den klassiske kogte torsk er denne ovnbagte udgave. Lav den med traditionelt tilbehør eller glaseret rødbeder.

  • 1,2 kg Fersk Torskefilét
  • 75g Smør
  • 1 tsk Ristet bacon, hakket
  • 20g Revet peberrod
  • ¼ tsk Fiskesennepspulver
  • 1 stk Æg — hakket
  • ¼ tsk Reven citronskal
  • Sukker
  • Salt

Varm ovnen op til 180 grader.

Del fileten i 4 lige store stykker. Halestykket deles ligeledes i fire stykker. Stykkerne skæres halvt igennem og foldes, således at de bliver lige høje med de reelle midterstykker.

Topping. Baconstykker, revet peberrod, sennepspulver, hakket æg, og revet citronskal blandes med smør. Det er en god ide, at tage smørret ud af køleskabet 15-20 min. i forvejen. Læg torskestykkerne i ovnfast fad smurt med olie. Drys fiskestykkerne med ganske lidt salt og sukker. Fordel topping ud over fisken. Lad dem trække, i ca. 20 min.

Smørmasse fordeles over torskestykkerne.

Fiskestykkerne bages ved 180 grader i 12-14 min.

Er fisken mør? Brug en kødnål til at stikke i fisken med. Går den lige igennem er den mør. Er der modstand er fisken endnu ikke klar. Serveres med glaseret rødbeder.

Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen