Ingen Ris a la Mande uden kirsebær sovs. Se her hvordan du laver en lækker en af slagsen fra bunden.
- 4 dl Syltede kirsebær med saft
- 2-4 tsk Sukker
- ½ stk Citron
- 5-7 cm Hel kanel
- 3 spsk Maizena mel
Kirsebær med saft hældes i gryden.
Citronen skrælles og kernerne fjernes. Skær den i skiver og læg dem i gryden med bærrene. Sukker og kanelstykke tilsættes og gryden varmes op til kogepunktet. Skru ned og lad simre i ca. 5 min. Smag til med sukker.
Citronstykkerne fjernes. Maizena mel røres op med en smule kold vand og sovsen jævnes til den ønskede konsistens — lad sovsen køle lidt af og server den lun.