Frisk pasta (tagliatelle) med laks er en enkel og hurtig pastaret, som er utroligt velsmagende. Den er ideel som hjemmelavet fastfood.
- 600g Frisk tagliatelle
- 4 stk Lakse steaks
- ½ dl Tør hvidvin
- 2 stk Porre
- 2 stk Bladselleri stængler
- 2-4 spsk Fiskefond
- ½ dl Fløde
- 1 spsk Tomat pasta/koncentrat
Denne ret er en hovedret og derfor beregnes der 150g pasta og ca. 200g fisk pr. person.
Kog vand til pasta og læg pasta i.
som vist i videoen er der to måder at lave denne ret:
Version 1.
Skær laksestykkerne i mundrette stykker og stil dem til side.
Kom oliven olie på en pande og tilsæt tomat pasta og lad den smelte ved svag/moderat varme – den må ikke brænde.
Tilsæt porre og selleri og sauter dem et par min. krydder med salt. Kom laksestykker ved og steg dem med i ca. to minutter. Hæld hvidvin ved og giv saucen et kort opkog. Tilsæt fiskefond og lidt fløde giv hele herligheden et opkog. Krydder med salt og peber. Tag den færdigkogte pasta direkte fra gryden og bland den i saucen lad pastaen absorberer det meste af saucen.
Version 2.
Varm en stegepande op med smør og steg de hele lakse steaks med skindsiden nedad. Vend dem efter ca. 3-4 min. – når du kan stikke en kødnål igennem uden modstand er den færdig. Stege dem endelig ikke for meget – så bliver fisken tør og kedelig.
Kom oliven olie på en pande og tilsæt tomat pasta og lad den smelte ved svag/moderat varme den må ikke brænde.
Tilsæt porre og selleri og sauter dem et par min. krydder med salt. Hæld hvidvin ved og giv den et kort opkog. Tilsæt fiskefond og lidt fløde. Giv hele herligheden et opkog.
Krydder med salt og peber. Tag den færdigkogte pasta direkte fra gryden og bland den i saucen lad pastaen absorberer det meste af saucen. Der skal kun være en lille smule ekstra sauce tilbage. Anret pastaen på en tallerken og læg det stegte laksestykke ovenpå.