Kogt skinke smager godt – men du kan gøre den endnu mere lækker ved at glasere den. Se her hvordan.
- 1 stk Kogt skinke
- 2 spsk Sennep
- 2 spsk Brun farin
- 2 stk Æggeblommer
- 2-3 spsk Rasp
Varm ovnen op til 200 grader.
Glasering
Sennep og brun farin røres sammen i en skål. Æggeblommerne tilsættes og røres god ind i massen.
Tag koge nettet af den kogte skinke. Brug tommelfingeren til at skubbe sværen af med. Hvis du syntes at skinken har for meget fedt på skæres det væk. I de resterende fedtlag ridser du harlekin tern med en skarp kniv — så hænger glaseringen bedre fast.
Glaseringen fordeles jævnt over hele skinken. Drys med rasp. Læg skinken i et ovnfast fad og brun den i ca. 20 min til glaseringen er smeltet og ser brun og lækker ud.
Skær skinken i skiver og server evt. med brunede kartofler.