Orange og rødvinsmarinerede pære med kanelskum

En superlækker dessert hvor pære bliver lagt både i sukkerlage og rødvin. Kan bruges som alternativ til Ris a la mande eller bare efter en god middag.

  • 4 stk Pære

Sukkerlage

  • 100g Sukker
  • 7,5 dl Vand
  • ½ stang Vanilje

Marinade

  • 2 dl Rødvin
  • 2 stk Appelsin
  • 3 spsk Rørsukker

Kanelskum

  • 5 dl Fløde
  • ½ tsk Stødt kanel

Skræl pærerne og skær dem i kvarte eller 1/8 alt efter størrelse. Fjern kernehus og stilk.

Sukkerlage: Kom vand, sukker og vanilje stang i en gryde og bring det i kog – sukker skal være opløst. Kom pærerne i og kog vandet op igen. Tag gryden af blusset og lad pærerne trække og afkøle i vandet. Pærerne skal trække i 1-2 timer.

Marinade: Pres appelsinsaften ned i rødvinen og rør sukker i. Tag pærerne fra sukkerlagen med en hulske og læg dem i rødvinslagen. Skal trække i marinaden 3-4 timer.

Kanel skum: Pisk fløden til en let skum – vend kanelen i. Flødeskummet vil gryne lidt.
Pærene portions anrettes. 2-3 pærestykker lægges på en tallerken med en god klat kanelskum på.

Bonus info: Gem lagen fra pærerne – den gør sig glimrende som saftevand.

Æbleskiver med kærnemælk

Jule komsammen uden æbleskiver – utænkeligt. Her er en lækker opskrift på hjemmelavet æbleskiver

  • 5 dl Hvedemel
  • 4 dl Kærnemælk
  • 1 tsk Salt
  • 2 tsk Sukker
  • 1 tsk Kardemomme
  • 1 tsk Natron
  • 1 stk Citron, usprøjtet
  • 3 stk Æg

Hvedemel, salt, sukker, kardemomme og natron blandes i en skål og skallen af en revet citron kommes i melet.

Del æggeblommer og hvider for sig.

Hæld kærnemælk i en skål og pisk æggeblommerne i. Hæld halvdelen af melet i og rør den glat. Rør resten af melet i.

Lad dejen hvile i køleskab 30-60 min.

Pisk æggehviderne helt stive. De stive æggehvider gør æbleskiverne luftige — derfor er det vigtigt at du ikke pisker men forsigtigt vender æggehviden i dejen. Vend først en lille smule i dejen og dernæst resten i dejen.

Varm æbleskivepanden op og smør hvert af hullerne med smør. Fyld hullerne ca. 2/3 op og bag dem til der er lys brun skorpe og vend dem først ca. 1/3 rundt og så helt rundt. Bag dem til de er gyldne. Brug evt. en strikkepind eller en kødnål til at stikke i æbleskiven – hvis der hænger dej ved er de ikke færdige og skal bages lidt mere.

Serveres med syltetøj og flormelis