Stegt helleflynder med Timian.

Helleflynder er en lækker spisefisk – her i en enkelt og delikat skindstegt udgave med timian.

  • 1 stykke Helleflynder
  • 1 drys Frisk timian
  • 1 sjat Jomfru olie
  • Salt

Rids skindsiden men ikke helt ned i køden. Dryp lidt olie på skindet og krydder med lidt salt. Gnid begge dele godt ind.

Varm panden op til ca. lidt over medium med olien på. Læg fisken med skindsiden ned ad og tryk den godt ned mod panden det første minut. Steges i alt i 4 min. krydres med timian blade og salt. Vend fiske og lad den stege i ca. 1 min på kødsiden – den skal kun lige tage farve og den er klar til servering.

Helleflynder – sådan fileteres den

Filetering af helleflynder… det er ikke så svært som man skulle tro og så smager den helt fantastisk.

Læg fisken på et skærebræt. Gerne med et klæde under – så glider brættet ikke.

Find ryggen og læg et snit langs med den. Lad kniven følge ribbenene og løft kødet som du kommer frem. Det er lettest at skære fileten hvis du skære ind mod dig selv. Ved halen og brystfinnen skal du skære fileten fri med et lille snit imod dig selv. Hvis der sidder lidt rygfinne tilbage, skæres den af.

Fileten kan steges i et stykke, eller den kan skæres ud i portionsstørrelser.