Jomfrunhummer haler smager fremragende – men med brunet smør bliver de løftet op i en helt anden liga. Det er enkelt og simpelthen fantastisk.
- 6-7 stk Jomfruhummerhaler
Tilbehør
- ½ tsk Sukker
- 50g Gulerod i skiver
- ¼ dl Hvidvin
Brunet smør
- 75g Smør
- 30g Hasselnødder
- 1 stk Skalotteløg
- 1/3 dl Soja sauce
- 1 spsk Hakket persille
Jomfruhummerhalerne steges på en meget varm pande i rapsolie. Læg halerne på ryggen og drys ganske lidt salt og sukker på hver. Lad dem stege i ca. 1 minut. Sluk panden og lad dem stege færdig på eftervarmen. Jomfruhummerhalerne bliver røde og mælkehvid når de er stegt.
Tilbehør
Varm olie i en gryde. Skær guleroden i tynde skiver og vend dem rundt i olien. Tilsæt en lille klat smør, hvidvin og sukker. Koges i ca. 1-2 min til hvidvinen er kogt ind. Guleroden skal stadig have bid i sig.
Brunet smør
Smelt 75g smør på i en gryde ved middel varme. Når det bruser op tilsættes de finthakkede hasselnødder og løg. Brun dem af i ca. 20 sekunder. Tilsæt soja når det er færdigt med at bruse og saucen klar.
Jomfruhummerhalerne og gulerødderne portionsanrettes på tallerknerne og det brunede smør hældes over. Pynt med lidt hakket persille.
Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen