Jomfruhummer suppe


Jomfruhummersuppe er en fantastisk lækker skaldyrssuppe, som det er værd at bruge både tid og kræfter på.

  • 1 kg Hummerhaler
  • 100g Porre
  • 100g Selleriknold
  • 100g Gulerod
  • 100g Løg
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 tsk Fennikelfrø
  • 1 tsk Sød paprika
  • 1 tsk Sorte peberkorn
  • 1 tsk Karry
  • 1 spsk Tomatpuré
  • 2 dl Hvidvin
  • 1 dl Noilly prat el. sød vermouth
  • ½ dl Fløde

Hummerhalerne pilles. Hvis det er hele jomfruhummere vrides halen og hoved fra hinanden (gem hoved delen). Helt friske haler lægges evt. i fryseren i ca. 20 min. – det gør dem meget lettere at pille. Hold halerne med ryggen ned ad og tryk siderne på halerne sammen så det giver et knæk og pil skallen af – slut ved viften på halen. Hold fast i halens skal og træk kødet ud – tarmen skulle meget gerne blive siddende på skallen. Hvis ikke den følger med ud, skæres den fri og halerne skylles. Gem skallerne.

Rodfrugterne skrælles og skæres i grove tern, lad hvidløgsfed beholde skallen på.

Varm rapsolie op i en stor gryde den skal være rygende varm. Brun hummerhovederne/kroppene og skallerne af i rapsolie. Bland krydderierne og tomatpuré i og bland dem godt med skallerne og rist i 2-3 minutter. Tilsæt rodfrugterne og hvidløg lad det stege med et par minutter. (brug ikke olivenolie den kan ikke tåle den høje temperatur).

Hvidvin og Noilly Prat kommes i gryden og bringes i kog. Skru lidt ned og lad det koge ind i ca. 2 min. Tilsæt 1,5 l vand og bring hele herligheden i kog. Skru ned og lad det simre i en times tid.

Suppen sigtes over i en mindre forvarmet gryde og 0,5 dl fløde tilsættes suppen. Bring den i kog og lad den simre i ca. 5 min. I mens skæres en halv porre og en gulerod i julienne (superfine strimler).

Julienne skåret porre og gulerod samt jomfruhummerhalerne kommes i gryden. Giv det et hurtigt opkog og suppen er klar til servering.

Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s