Sort pasta med blåmuslinger

Original sort pasta er farvet med blæksprutteblæk, hvilket gør den ideel til fiske- og skaldyrsretter. Her serveres den med dampede muslinger – super lækkert.

  • 1 kg Friske blåmuslinger
  • 2 bt Bredbladet persille
  • 1 stk Lille løg
  • 5 fed Hvidløg
  • 3 dl Tør hvidvin
  • 30g Smør
  • ½ dl Oliven olie
  • 1 spsk Citron saft
  • 1 tsk Revet citronskal
  • 400g Sort pasta

Klargør blåmuslinger (se indslag om muslinger)

Dampet muslinger: Muslingerne kommes i en gryde og hvidvinen hældes over. Når muslingerne har åbnet sig saltes de let. Hæld dem gennem en sigte og gem den varme hvidvin.

Pastaen sættes over — husk at tjekke kogetiden.

Sauce: Smelt smør og olie i en sauter pande tilsæt hakket løg og hvidløg — sauter ved svag varme. De skal kun lige blive bløde og ikke tage farve. Revet citronskal, citronsaft og hakket persille kommes i og der krydders med salt og peber. Hæld den varme hvidvin fra muslingerne ved og lad den koge op.

Lige før pastaen er al dente, tages den direkte fra gryden over i saucen med en tang. Der må gerne hænge lidt vand ved. Lad pastaen suge noget af saucen til sig (ca. 2 min.) og kom muslingerne ved. Anret på en tallerken og drys hakket persille over.

Vært Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Muslingesuppe

Selv hvis du ikke kan lide at spise muslinger, smager muslingesuppe rigtig godt. Faktisk er det heller ikke svært at lave muslingesuppe.

  • 1 kg Blåmuslinger
  • 50g Porre
  • 50g Knoldselleri
  • 50g Gulerod
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 dl Hvidvin
  • 1 dl Vand
  • ½ dl Fløde
  • 1 bt Persille

Muslingerne skylles og renses for sand og tang. Kasser dem der er åbne og gået i stykker.

Porre, knoldselleri og gulerod skæres ud i tern ikke for store. Grøntsagerne og de hakkede hvidløgsfed brunes af i en stor gryde i et minut ved god varme. Kom muslinger i og bland godt rundt.

Tilsæt hvidvin og vand og bring det hele i kog. Lad suppen koge under låg 5 min. Tiden beregnes fra suppen kom i kog. Muslingerne skal have åbnet sig — dem der er lukket kasseres. Tag muslingerne ud af skallen.

Si suppen over i en mindre gryde og tilsæt fløde og bring det i kog. Skru ned og lad det simre i 5 min. Smag til med salt og peber og evt. lidt karry.

Skær en gulerod og en halv porre i julienne (superfine tynde strimler). Vask og hak persillen fint og kom hele herligheden i gryden sammen med muslingerne lige før servering.

Suppen kommes i en lille skål sammen med en musling skallerne. Skålen placeres på en stor tallerken evt. sammen med et par muslingetoast.

Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen

Muslingetoast

Muslingetoast er en enkelt og fremragende snack. I dette indslag er den lavet som tilbehør til muslingesuppe.

  • 24 stk Kogte muslinger
  • 8 skiver Hvidt brød
  • 30g Fint revet parmesan

Varm ovnen op til 180 grader.

Tag muslingen ud af skallen. Pil evt. skæg og lukkemuskel af muslingerne.

Skær brødet i tynde skiver og fjern skorpe. Skær det i kvadrater på 3-4 cm stor stykker. Hæld lidt olivenolie i bunden af et ovnfast fad og vend brødstykker her i.

Læg 2-3 muslinger på hvert stykke brød og drys med parmesan. Bages i ovn i 4-5 min til brødet er gylden og osten smeltet.

Beregn ca. 2-3 stk. pr. person.

Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen

Muslinger kvalitet og klargøring

Inden du går i gang med at lave mad med rå muslinger giver fiskekok Tonny Kristensen dig her nogle gode tip. Hvad skal du se efter og være opmærksom på, inden du bruger friskefangede muslinger?

Friske muslinger skal dufte af frisk hav og være levende når de tilberedes.

Bank hver enkelt musling let på en kant. Hvis den på forhånd er åben, skal den lukke sig. Hvis den på forhånd er lukket — skal den åbne sig. Hvis ikke den gør det skal den kasseres.
Det samme gælder hvis muslingerne er flækkede eller gået i stykker – smid dem ud.

Skyl muslingerne grundigt og de er klar til at lave mad af.

Information er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen
Råvare er leveret af Skagenfood.dk