Rødkåls salat

Rødkål er flot og selv i rå udgave smager det godt. Her en hurtig og nem salat der kan lavet på få minutter.

  • ¼ stk Rødkålshoved
  • 2 spsk Solsikkekerner
  • 2 spsk Balsamico

Fjern yderste blade på rødkålen og flæk det. Snit det kvarte stykke i fine strimler og kom dem i en skål.

Skær enderne af en appelsin og fjern skrællen med en kniv — alt hvidt skal væk. Skær fileterne ud. Pres saften fra resten af appelsinen ud over rødkålen. Skær appelsin fileterne i 1/3 dele og bland dem med rødkålen.

Bland solsikkekerner og balsamico i og rør det sammen.

Rødkål fra glas – med et tvist

Rødkål fra glas kan nemt gøres ekstra lækker ved at tilføje lidt ekstra ingredienser – se her hvordan og hvilke.

  • 1 gl Rødkål
  • 1 dl Hyldeblomst saft
  • 2 kviste Timian
  • 5 cm Hel kanel
  • 1 stk Appelsin el. æble
  • 12-15 stk Mandler, hasselnød, valnød el. pinjekerner

Hæld rødkål fra glasset i en gryde og tilsæt hyldeblomst saft. Træk bladene af timian og kom dem i.

Hak mandler groft og kom dem i gryden – sammen med kanelen.

Skallen skæres af appelsinen og den deles i både. Bådene komme i gryden.

Rødkålen varmes igennem (skal ikke koge) og er klar til servering

Hjemmelavet Rødkål Deluxe

Skal rødkålen være ekstra lækker så prøv denne deluxe udgave med mere af alting.

  • 1/3 stk Rødkåls hoved
  • 150g Kirsebær
  • 2 dl Kirsebærsaft el. anden frugtsaft
  • 1 dl Rørsukker
  • 1,5 dl Æble eddike
  • 4 stk Nelliker
  • 3 kviste Frisk timian
  • Salt
  • Peber

Tag de yderste blade af rødkålshovedet. Flæk kålhovedet i 1/8. Lad stokken sidde, så er det nemmere at styre, når du skal snitte. Snit det fint – men selvfølgelig ikke stokken.

Kom rødkål og alle andre ingredienser i gryden men kun ca. halvdelen af kirsebærsaften. ca. 1 dl sukker, salt peber og timian. Lav en lille pakke af et kaffefilter eller gazebind og kom nellikerne i så de er til at finde når rødkålen er færdig.

Varm rødkålen op under omrøring. Skru ned og lad kål simrer i ca. 60 min. Rør i kålen undervejs og fyld evt. mere saft på – den må ikke koger tør.

Når kålen er mør – tag nellikerne og timiankvistene op. Smag rødkålen til med sukker, salt og peber. Med en hulske anrettes rødkålen i en skål uden for meget væde.

Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål er simpelt at lave og tager ikke lang tid – og så smager det jo rigtigt godt til flæskestegen eller frikadellerne.

  • 750g Rødkålshoved
  • ¾ dl Lager eddike
  • 4-6 spsk Sukker
  • 1,5 dl Ribssaft
  • Salt
  • Peber
  • Smør til stegning

Tag de yderste blade af rødkålshovedet. Flæk kålhovedet i 1/8. Lad stokken sidde, så er det nemmere at styre, når du skal snitte. Snit det fint – men selvfølgelig ikke stokken.

Smelt smørret i gryden og svits kålen et par minutter og kom eddiken og ribssaft i. Drys med lidt sukker, salt, peber.

Lad kålen simrer i ca. 30 min. men rør i den jævnligt. Smag på den – juster evt. smagen med sukker hvis den er for syrlig.
Efter ca. 60 min er kålen mør – smag den evt. til med salt og sukker – og rødkålen er klar til servering.

Rødkålen kan laves dagen for inden og varmes op.