Stegt mørbradbøf

Mørbrad bøffer kan nemt blive en tør klump at synke. Slagter Heidi viser dig hvordan og hvor længe en mørbradbøf stege, så du er sikker på en lækker, saftig mørbradbøf.

  • 4 stk Mørbrad bøf
  • ½ dl Olie — raps eller vindruekerne
  • 50 g Hvedemel
  • Salt og peber

Inden stegning krydders bøfferne med salt og peber. Eventuelt vendes de i hvedemel.

Varm panden og olie op til den er meget varm. Kødet vil sænke pandens temperatur, når det kommer på. Når pandens temperatur er oppe på meget varm igen – skruer du en anelse ned. Bøfferne skal jo ikke brændes af.

Kødet steger i ca. 5-7 min. Bøfferne vendes når de har fået stegeskorpe.

Mørbrad bøfferne må gerne være lyserøde inden i – men kødsaften skal være klar. Når du mærker på bøffen skal den give efter, men må ikke være blød. Lad bøfferne hvile i ca. 5 minutter så kødsaften kan fordele sig.

Stegt flæsk – i ovnen

Stegt flæsk kan ose køkkenet godt til – men det kan udgås ved at stege det i oven. Se hvordan i dette indslag.

  • 500 gram fersk eller røget flæsk

Varm oven op til 180 grader. Hvis du har et helt stykke flæsk, skal du først beslutte om, der skal være svær på eller ej. Hvis ikke du ønsker svær på dit flæsk, skære du den af først. Læg flæsket med sværen ned mod bordet og skær langs med sværen hele vejen rundt.

Skal du have svær på, starter du med at skære en ridse på tværs af hele stykket i sværen – ikke ned i kødet. Her efter skæres det i det skiver. Du bestemmer tykkelsen, men ca. ¾ cm anbefales.

Bank flæsket let med en kødhammer eller kagerulle. Smør bradepanden med olie eller læg et stykke bagepapir i den. Læg flæsket i panden og sæt den i oven. Flæske stykkerne skal steg ca. 20-25 min. Vend dem flere gange undervejs til de gyldne og lækre.

Se her hvordan du laver sovsen til Stegt flæsk med persillesovs.