Gåse fond

Skal du lave den gode sovs til din stegte gås, har du brug for en rigtig god fond — lav den alt i mens gåsen alligevel er i ovnen. Se her hvordan du gør.

  • Vinger, kråse, hals og indmad
  • 1/5 stk Knoldselleri
  • 1-2 stk Løg
  • 1 stk Porre
  • 2-3 fed Hvidløg
  • 4-5 kviste Timian
  • 2-3 stk Laurbærblade
  • 5-10 stk Hele peberkorn
  • 1-1,5 l Vand
  • Salt og peber
  • Olie til at stege i

Vingerne og halsen deles i mindre stykker. Tjek hjertet for urenheder og fjern evt. blodåre.

Fedt fra gåsen smeltes i en stor gryde. Vingestykker, hale, kråse og indmad brunes af til det har taget farve. Rør i det af og til. Det tager ca. 15 min.

Rens grøntsagerne og skær dem i grove tern og brun dem med de sidste ca. 5 min

Hæld vand over til det dækker og bring det i kog. Når det koger skrues ned. Lad det simrer under låg i 2-3 timer. Jo længere fonden simre – jo bedre bliver den.

Kig og rør i den af og til. Smag den til med salt og hæld den gennem en sigte over i en skål

Skum fedtet af og fonden er klar til at lave sovs af.

Skriv et svar