Hjemmebagt rugbrød

Hjemmebagt rugbrød med varm leverpostej – lyder det lækkert? Så er det bare at gå i gang.

Udblødte kerner:

  • 50g Græskarkerner
  • 20g Salt
  • 160g Rugkerner
  • 25 dl Vand

DEJ:

  • 4 dl Koldt vand
  • 14g Gær
  • 160g Hvedemel
  • 344g Rugmel
  • 12g Malt
  • 1 portion Surdej
  • 5g Salt
  • 15-20g Græskarkerner til pynt

Udblødning af kerner. Græskarkerner, Rugkernerne, salt og vand kommes i en skål og trækker i 24 timer.

Alle ingredienser kommes i en skål og blandes til en blød masse og stilles til hævning i 1-2 timer.

De udblødte rugkerner æltes i dejen. Dejen hviler/hæver tildækket i 1-2 timer.

Formen smøres med olie eller smør. Fugt fingrene og vej dejen af, 1 kg pr brød – dejen skal være blød. Form brødet til en stor pølse og tryk det let ned i formen og der pyntes med græskarkerner. Dejen hæver 30-45 min tildækket inden bagning.

Brødet sættes i en forvarmet ovn på 200 grader og der hældes et glas vand i bradepanden under neden. Temperaturen sænkes til 160 grader og brødet bages i 60 min.

Brødet er færdigt når det lyder/mærkes hult. Tag det ud af formen og lad det afkøle.

Mens brødet er lunt kommes det i en plastik pose det holder brødet fugtigt og lækkert.

Nyd brødet med hjemmekærnet smør… mums!

2 kommentarer til “Hjemmebagt rugbrød”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *