Gåse fond

Skal du lave den gode sovs til din stegte gås, har du brug for en rigtig god fond — lav den alt i mens gåsen alligevel er i ovnen. Se her hvordan du gør.

  • Vinger, kråse, hals og indmad
  • 1/5 stk Knoldselleri
  • 1-2 stk Løg
  • 1 stk Porre
  • 2-3 fed Hvidløg
  • 4-5 kviste Timian
  • 2-3 stk Laurbærblade
  • 5-10 stk Hele peberkorn
  • 1-1,5 l Vand
  • Salt og peber
  • Olie til at stege i

Vingerne og halsen deles i mindre stykker. Tjek hjertet for urenheder og fjern evt. blodåre.

Fedt fra gåsen smeltes i en stor gryde. Vingestykker, hale, kråse og indmad brunes af til det har taget farve. Rør i det af og til. Det tager ca. 15 min.

Rens grøntsagerne og skær dem i grove tern og brun dem med de sidste ca. 5 min

Hæld vand over til det dækker og bring det i kog. Når det koger skrues ned. Lad det simrer under låg i 2-3 timer. Jo længere fonden simre – jo bedre bliver den.

Kig og rør i den af og til. Smag den til med salt og hæld den gennem en sigte over i en skål

Skum fedtet af og fonden er klar til at lave sovs af.

Svinefond

Hvorfor ikke bruge de grøntsager, som lige er blevet en tand for gamle til noget fornuftigt som en svine fond – det gør din næste sovs ekstra lækker.

  • 2-3 kg Svineben
  • 3 stk Porre toppe
  • 3 stk Gulerødder
  • 1-2 stk Blegselleri stængler
  • ¼ stk Knoldselleri
  • 1-2 stk Løg
  • 10-15 stk Peberkorn

Knoldselleri, gulerødder og løg skrælles og skæres i grove tern. Samme med porre toppene og peberkorn lægges det hele i en gryde sammen med svinebenene. Dæk med kold vand.

Gryden bringes langsomt i kog og der skrues ned så det simre.

Efter ca. 1 til 2 timer skummes overflade for urenheder. Kig til fonden løbende. Når fonden er færdig smages den til med salt og evt. peber. Si fonden og den er klar til brug.

TIP: Hæld evt. fonden på isterning poser og frys dem ned – så skal du ikke ud og købe terninger.

Kalkun fond

Når du alligevel skal stege kalkunen er det nemt også at lave fond – det giver langt den bedste sovs.

  • Vinger, kråse, hals og indmad
  • 1 stk Løg
  • 1 stk Gulerod
  • ½ stk Porre
  • 2-3 fed Hvidløg
  • 1 kvist Timian
  • 1 dusk Persille
  • 1-2 stk Laurbærblade
  • 1 håndfuld Selleriknold
  • 8-10 stk Peberkorn
  • 7.5 dl Vand
  • Salt, Peber
  • Olie til stegning

Hak eller flæk vingerne og halsen i mindre stykker. Varm en stor gryde op med olien og brun kalkun stykkerne af i ca. 5-10 min.

Vask og skræl grøntsagerne. Skær dem ud i grove stykker. Lad skallen sidde på løget – det giver farve. Put hele herligheden i gryden sammen med kalkun stykkerne og lad det brune i 5-10 min. Hæld vand på så det dækker og kog fonden op. Lad fonden simrer ved svag varme i 60 min. Smag fonden til med salt og peber.

Fonden hældes igennem en sigte og den er klar til brug.

Ande fond

Til and hører altså en god sovs. Den bliver helt klart bedst, når den er lavet på en god kraftig andefond. Se her hvordan man gør.

  • 2-3 stk Indmad fra anden. Vingespidser og hals
  • 1-2 stk Porre top
  • 1-2 stk Løg
  • 1 dusk Gulerødder
  • Persille stængler
  • Vand

Smelt margarine i en gryde. Brune indmad, hals, vingespidser af i fedtstoffet indtil det har taget godt med farve.

Kom grøntsagerne i gryden og brun dem med i nogle minutter. Brug de grøntsager du har ved hånden.

Hældt vand på til det lige dækker. Bring gryden til kogepunktet. Skru ned og lad det simrer i 2-3 timer under låg. Kig til den en gang i mellem.

Hæld fonden igennem en si og den er klar til at lave lækker sovs af.