Har du ikke prøvet at udskære en kam- eller flæskesteg før, bør du se dette indslag. Heidi, vor dygtige slagter, giver dig to muligheder at skære den ud på.
Metode 1
Stegen skæres i skiver med svær. Til middag anbefales 2 svær på en skive — til frokost 1 svær.
Metode 2
Hele sværen skæres af og evt. ben fjernes. Stegen skæres i skiver. Sværen skæres ud og lægges ved siden af. Fordelen ved denne metode er, at du selv kan bestemme præcist hvor tykke skiverne skal være og det er nemmere at skære stegen ud.
Julemiddagen står og falder med, om der er sprød svær på stegen. Slagteren viser dig her et par tips og tricks til, hvordan du steger flæskesværen til perfektion.
1 stk Flæsketeg
Laurbærblade
Nelliker
Forvarm oven til 200 grader.
Steg med ben i
Hvis der er ben i stegen placeres den i et ovnfast fad og der hældes et par dl vand ved.
Steg uden ben i
Hvis stegen er uden ben i steges den på en rist med et drypfad under neden.
Forberedelse
Rids sværen helt ned i fedtet — men ikke ned i kødet. Salt sværen og gnid det godt ned imellem sværene. Kom evt. laurbærblade og nelliker mellem sværen. Sæt stegen i et ovnfast fad. Kom vand i bunden eller i drypfadet — vandet giver damp så stegen ikke tørre ud og giver saft og kraft til din sovs. Sørg for at stegen står vandret — sværen skal være i samme højde på tværs. Brug folie eller kartofler til at nivellere.
Stegning
Kom stegen i ovnen — efter en ca. en time kigger du til stegen og fyld evt. lidt mere vand ved. Stegen skal stege ca. 1 ½ time. Stegetermometeret skal vise 70-72 grader — måles i midten af stegen.
Er sværen sprød: Kør kniven eller stegegaflen over sværen – du er ikke i tvivl om sværen er sprød. Er sværen ikke helt sprød. Hæv temperaturen med 30-40 grader eller brug grillen.
Kamsteg eller flæskesteg — kært barn har mange navne. Hvis du vil være sikker på sprød svær på stegen så bør du tjekke dette indslag hvor slagteren giver tips til, hvordan du vælger den rigtige steg.
Kvalitet
En flæskesteg kommer fra kammen og det vil sige ryggen af grisen. Jo mindre fedt der er under sværen og i kødet, jo sværere er det at få sprød svær. Oftest er kammen delt i to, og derfor kan du med fordel vælge den del af kammen (stegen), der har siddet tættest på nakken — den har mest fedtmarmorering.
At ridse svær
Sværen er sej og svær at skære i, derfor kan det anbefales, at bruge en hobbykniv. Skær igennem sværen og helt ned i fedtet men ikke ned i kødet. Hvis stegen er ridset på forhånd, så tjek at den er ridset ordentligt.
Ben
Fjern evt. ribben og andre ben – det letter udskæringen. Hvis mørbradstykket (et stor stykke knogle i den ene ende af stegen) sidder på, kan det med fordel. Benene kan gemmes og bruges til barbecue ben.
Sparetip
Hvis du køber en hel kamsteg får du den ofte til en bedre pris. Befri den for ribben — dem kan du gemme og bruge på grillen. Del den i to og brug den ene halvdel til steg. Den anden halvdel skære du sværen af og skære ud til koteletter.