Julemiddagen står og falder med, om der er sprød svær på stegen. Slagteren viser dig her et par tips og tricks til, hvordan du steger flæskesværen til perfektion.
- 1 stk Flæsketeg
- Laurbærblade
- Nelliker
Forvarm oven til 200 grader.
Steg med ben i
Hvis der er ben i stegen placeres den i et ovnfast fad og der hældes et par dl vand ved.
Steg uden ben i
Hvis stegen er uden ben i steges den på en rist med et drypfad under neden.
Forberedelse
Rids sværen helt ned i fedtet — men ikke ned i kødet. Salt sværen og gnid det godt ned imellem sværene. Kom evt. laurbærblade og nelliker mellem sværen. Sæt stegen i et ovnfast fad. Kom vand i bunden eller i drypfadet — vandet giver damp så stegen ikke tørre ud og giver saft og kraft til din sovs. Sørg for at stegen står vandret — sværen skal være i samme højde på tværs. Brug folie eller kartofler til at nivellere.
Stegning
Kom stegen i ovnen — efter en ca. en time kigger du til stegen og fyld evt. lidt mere vand ved. Stegen skal stege ca. 1 ½ time. Stegetermometeret skal vise 70-72 grader — måles i midten af stegen.
Er sværen sprød: Kør kniven eller stegegaflen over sværen – du er ikke i tvivl om sværen er sprød. Er sværen ikke helt sprød. Hæv temperaturen med 30-40 grader eller brug grillen.
Den overskydende stegesky bruges til sovsen.