Brunede kartofler (forberedelse)

Asparges kartofler er en af de bedste og mest faste kartofler vi har. Den er ideel til brunede kartofler, en kartoffel mad eller bare som en hvid kartoffel.

  • 500g Asparges kartofler
  • Salt

Kartoflerne skylles og det værste jord fjernes. Læg kartoflerne i gryden, hæld vand i så kartoflerne er dækket og drys med salt. Vandet bringes i kog. Skru ned og lad kartoflerne simrer i 10-20 min. afhængig af deres størrelse. Stik i kartoflerne med en urtekniv. Hvis kartoflen glider let af igen er den mør.

Hæld vandet fra og kom kold vand over kartoflerne. Tag kartoflen og snit let i den og træk skindet af. Lad dem køle helt af og de er klar til at blive brunede eller til en kartoffel mad.

Se hvordan du laver brunede kartofler i smør eller brunede kartofler i olie.

Brunede kartofler (stegt i olie)

Brunede kartofler til and og grønlangkål utænkeligt, ikke? Her en version hvor kartoflerne bliver stegt i olie — men det bliver de bestemt ikke mindre lækre af.

  • 500 g Kogte asparges kartofler
  • 25-30g Sukker
  • ½ dl Olie

Vask, skræl og kog kartoflerne – lad dem afkøle.

Sukker og olie varmes langsomt op på panden. Lad være med at røre i sukkeret under denne proces. Sukker er klar når det bliver flydende – pas på det ikke brænder på. Det tager længere end man tror og pludseligt går det stærkt.

De afkølede og tørre kartofler kommes på panden. Ryst panden – det fordeler karamellen på kartoflerne. Kartoflerne steges ca. 5 min til de er jævnt brunede og serveres med det samme.

Hvis kartoflerne er våde når de kommes på panden vil karamellen størkne og blive til store klumper – som først skal smelte før det vil sætte sig på kartoflerne.

Se hvordan du skal forberede dine kartofler. 

Brunede kartofler (stegt i smør)

Brunede kartofler hører til julemiddagen. Men husk også at de kan bruges til grønlangkål. I denne version er de brunede i smør – som mormor lavede dem.

  • 500g Kogte asparges kartofler
  • 25-30g Sukker
  • 25-30g Smør
  • Vand
  • Salt

Vask, skræl og kog kartofler og lad dem afkøle. Som vis i anden video

Sukker varmes langsomt op på panden. Lad være med at røre i sukkeret under denne proces. Sukker er klar når det bliver flydende — pas på det ikke brænder på. Det tager længere end man tror og pludseligt går det stærkt.

De afkølede og tørre kartofler samt smør kommes på panden. Ryst panden så karamellen fordeler sig på kartoflerne. Tilsæt en lille smule vand – det opløser karamel klumper og fordeler det på kartoflerne. De steges i ca. 5 min. og serveres med det samme.

Se hvordan du skal forberede dine kartofler. 

Timian og hvidløgstegte kartofler

Timian og hvidløgsstegte kartofler er et spændende, og velsmagende tilbehør som kan bruges både til fugl og kød. Enkelt og billigt at lave.

  • 4 stk Bagekartofler
  • 3-4 kviste Timian
  • 200g Salt
  • 4-6 fed Hvidløg
  • Rapsolie til stegning

Varm ovnen op til 200grader.

Vask kartoflerne. Saltet hældes i et ovnfast fad og kartoflerne placeres i fadet. Sæt fadet i ovnen og bag i ca. 45-50 min. En kødnål skal kunne passere igennem midten af kartoflen uden modstand. Saltet giver ikke smag, men er med til at suge overskydende væde, således at kartoflerne bliver bagt og ikke kogt.

De let afkølede kartofler skæres i fingerbredde skiver. Varm en pande rapsolie op til middel varme. Rist de skiveskåret kartofler til de er gyldne og sprøde sammen med timian kviste og hvidløgsfed — lad endelig skallen sidde på. Læg kartoflerne på et fedtsugende papir og drys med salt.

Opskrift udarbejdet af Michael Christensen, Restaurant Kopp og Co, Hals

Sådan koger du kartofler

Lær her hvordan du koger en god dansk kartoffel, så den bliver mør og ikke melet.

Skræl og skyl kartoflerne. Læg dem i en gryde. Hæld vand over til kartoflerne er dækket og drys med salt.

Bring vandet i kog og skru herefter ned og lad kartoflerne simre i ca. 10-20 min. afhængig af størrelse og sort.

Stik i kartoflerne med en urtekniv hvis den går glat igennem uden modstand og kartoflen selv kan glide af — ja, så er den mør.
Tag gryden af blusset og lad kartoflerne hvile i vandet i 5-10 min.

Brug evt. kogevandet til at lave sovs af.