Æbler og svesker i sukkerlage

Æbler og svesker i sukkerlage er et traditionelt og superlækkert tilbehør til and, steg og gås. Det er enkelt og hurtigt at tilberede.

  • 0,5 dl Sukker
  • ½ stk Citron
  • ½ stang Vanilje stang
  • 2 stk Madæbler
  • 10-15 stk Udstenet svesker
  • 2,5 dl Vand

Kom vandet i en gryde sammen med saften af en 1/2 citron, vanilje stang og sveskerne. Vandet bringes til kogepunktet.

Vask æblerne og skære dem i fileter – lad skrællen sidde på. Kom dem i gryden og bring det til kogepunktet. Skru ned og lad det små simre i ca. 2 min. Tag gryden af varmen og lad æbler og svesker trække i lage mindst 30 min. Endnu bedre er det at lave dem dagen i forvejen

Med en hulske tages æbler og svesker op af lagen og anrettes i en skål.

Halve æbler med ribsgele

Halve æbler med ribsgele er et fantastisk tilbehør til julemiddagen. Lad være med at stresse over dem og lav dem dagen i forvejen.

  • 4 stk Æbler
  • 250g Sukker
  • ½ stk Citron
  • ½ stang Vanilje
  • 1 glas Ribsgelé
  • 5 cl. Vand

Bring vandet i kog og pres saften fra en ½ citron i.

Skræl æblerne og skær dem over i to halve ved at holde på blomst og stilk og skær det igennem. Med en teske graver du kernehuset ud. Gør det forsigtigt så æblet ikke flækker. Lad være med at gøre hullet alt for stort – det gør æblet mere porøst. Dyb de halve æbler i citronvandet – så bliver de ikke brune.

Kom sukker og vaniljestang i vandet og bring det i kog igen. Kom æblerne i sukkerlagen og lad vandet koge op. Tag gryden af blusset. Læg en tallerken oven på æblerne så de holdes nede i lagen. Lad dem trække i mindst 20-25 minutter – afhængigt af størrelsen.

Tag æbler op af lagen med en hulske og lad æblerne køle helt af før de anrettes.

Anretning. Læg æblerne på et passende fad og læg en lille skefuld ribsgelé i hullet.

Orange og rødvinsmarinerede pære med kanelskum

En superlækker dessert hvor pære bliver lagt både i sukkerlage og rødvin. Kan bruges som alternativ til Ris a la mande eller bare efter en god middag.

  • 4 stk Pære

Sukkerlage

  • 100g Sukker
  • 7,5 dl Vand
  • ½ stang Vanilje

Marinade

  • 2 dl Rødvin
  • 2 stk Appelsin
  • 3 spsk Rørsukker

Kanelskum

  • 5 dl Fløde
  • ½ tsk Stødt kanel

Skræl pærerne og skær dem i kvarte eller 1/8 alt efter størrelse. Fjern kernehus og stilk.

Sukkerlage: Kom vand, sukker og vanilje stang i en gryde og bring det i kog – sukker skal være opløst. Kom pærerne i og kog vandet op igen. Tag gryden af blusset og lad pærerne trække og afkøle i vandet. Pærerne skal trække i 1-2 timer.

Marinade: Pres appelsinsaften ned i rødvinen og rør sukker i. Tag pærerne fra sukkerlagen med en hulske og læg dem i rødvinslagen. Skal trække i marinaden 3-4 timer.

Kanel skum: Pisk fløden til en let skum – vend kanelen i. Flødeskummet vil gryne lidt.
Pærene portions anrettes. 2-3 pærestykker lægges på en tallerken med en god klat kanelskum på.

Bonus info: Gem lagen fra pærerne – den gør sig glimrende som saftevand.

Risengrød – den helt almindelige

På loftet sidder nissen med sin…. Se her hvordan du laver risengrød så den bliver lækker og blød.

  • 5 dl mælk
  • 3/4 dl grødris
  • salt

Varm mælken op ved svag varme under omrøring. Når mælken begynder at boble kommes risene i.

Skru lidt op for varmen så mælken atter kommer i kog – men forsæt med at røre så risene ikke hænger fast i bunde.

Når mælken igen bobler skrues ned for varmen og grøden simrer for svag varme i 30-40 min. rør jævnligt i risene undervejs.

Når grøden er tyk men der stadig er en anelse væde ved, tages den af blusset og hviler i 10 min. Er den blevet for tyk kan der røres lidt mælk i.

Kom en anelse salt i og den er klar til servering med smørklat og kanel

Ris a la Mande

Forstil dig en julemiddag uden ris a la mande og mandelgave – nej vel. Se indslaget og se hvordan du selv laver den lækreste af slagsen.

  • 1 portion Kold risengrød kogt med sukker og vanilje
  • 2 dl Fløde
  • 25g Smuttet, hakkede mandler
  • Kirsebær til dekoration

Skold, smut og hak mandlerne så fint eller groft som du syntes – HUSK nu at gemme en HEL mandel.

Pisk fløden til skum – men ikke for stift.

Bland mandlerne i grøden. Hvis grøden er lidt hård og stiv i det, kan du først rører den op med en anelse mælk.

Vend først lidt flødeskum i grøden så den bliver lidt blød – fold resten af flødeskummet i. Det er vigtigt at være forsigtig med flødeskummet – luften må ikke bliver mast ud af flødeskummet. Brug en dejskraber.

Ris a la manden’ konsistens skal være blød og cremet – husk at komme den hele mandel i før servering. Lun kirsebærsovesen og Ris a la Mande er klar til servering.

Risengrød til Ris a la Mande

Risengrød til Ris a la Mande skal koges lidt anderledes en almindelig risengrød – til gengæld får du en virkelig lækker Ris a la mande.

  • ¾ dl Grødris
  • 5 dl Mælk
  • 2 spsk Sukker
  • ½ stang Vanilje

Mælken hældes i gryden. Marven trykkes eller skrabes ud af den halve vanilje stang. Marv og stang kommes i gryden. Sukker drysses over mælken, så det dækker hele bunden. Dette er et trick der gør, at man kan undgå, at mælken brænder på under opvarmning. Undgå at rører i det, før du tilsætter risene.

Mælken varmes op under jævn, ikke for høj varme. Når mælken begynder at boble, tilsættes risen og der røres rundt så risen ikke klumper eller brænder fast. Mælken bringes igen til kogepunktet — ikke over. Her efter skrues ned og grøden simrer ved svag varme. Mælken må kun lige boble let.

Grød til ris a la mande må ikke blive for tykt — så rør jævnligt i grøden. Når grøden er færdig tages vanilje stangen op. Hæld grøden i en skål til afkøling. Hvis du lader den afkøle i gryden kan evt. brændt grød give misfarvninger og smag.

Du kan med fordel lave grøden dagen før og røre ris a la Mande sammen om formiddagen. Så er der en ting mindre at tænke på.

Waldorfsalat

En fast bastantdel til julemiddagen er en Waldorf salat. Der findes mange varianter, men den vi her viser, er den rene og traditionelle form.

  • 3 spsk Mayonaise
  • 1 dl Fløde
  • 2 stk Valnødder
  • 5 stk Vindruer
  • 1 stk Æble
  • 2 stk Bladselleri stilke
  • ½ stk Citron

Mayonaise smages til med saften af en 1/2 citron og lidt salt.

Fløden piskes til en let skum og vendes i mayonaisen.

Vindruerne skæres i kvarte og evt. sten tages ud.

Selleri stilke vaske og skæres i små stykker

Fjern stilk og kerner fra æblerne – skæres i enten tynde fileter eller i små tern.

Valnødder hakkes og alle ingredienser vendes i dressingen.

Husk at gemme en valnød og en selleri top til pynt.
Film produktion: http://www.oscarfilm.dk

Traditionel julesalat

Julesalat er måske det mest enkle tilbehør du kan lave til din julemiddag.

1 stk Julesalat (Endivie)
1 stk Appelsin

Tag de yderste kedelige blade af julesalaten og skær stokken af. Skil salathovedet ad og vask bladene. Tør dem og anret bladene på et fad.

Skær skrællen af appelsinen med en skarp kniv. Sørg for at alt de hvid på appelsinen kommer af. Skær fileterne ud af appelsinen. Anret fileterne på julesalatbladene og pres saften af resten af appelsinen ud over fadet.