Fyld til tarteletter

Tarteletter med kylling og asparges — kan det blive mere dansk? Se her hvordan du laver hjemmelavet fyld.

4 stk Tarteletter

Bouillon

  • 4 dl Kogende vand el. kyllingefond
  • 1 stk Kylling terning

Opbagning

  • 50g Smør
  • 2 spsk Hvedemel
  • ½ dl Aspargesvand

Fyld

  • 250g Aspargessnitter
  • 100g Kylling kød i tern

Bouillon: Følg opskrift på pakke eller flaske.

Opbagning: smør smeltes i en gryde. Mel tilsættes og røres godt ud i smørret – der må ikke være klumper. Bouillon tilsættes og der røres godt igennem – lad sovsen koge godt igennem.

Asparges og kyllingkød tilsættes og det hele varmes godt igennem.

Pift en købt remoulade op

Det er let at pifte en købe remulade op, og narre gæsterne til, at tro du selv har lavet den – se tricket her.

  • 2 spsk remoulade
  • ½ spsk Kapers
  • 1 spsk Flødeskum

Alternativ til kapers:

  • Syltet agurk
  • Æble
  • Løg

Fløden piskes til let skum.

Små kapers kommes hele i – store kapers hakkes. Remulade, kapers samt flødeskum vendes i skål. Voila. Alternativ til kapers kunne være hakket syltet agurk, løg eller æble.

Hjemmelavet remoulade

En hjemmelavet remoulade til den nystegte fiskefilet – det er guf. Rør den sammen på få minutter og imponer dine frokostgæster.

  • 2 spsk Mayonaise
  • 1 spsk Flødeskum
  • 1 spsk Syltet agurk
  • 1/3 spsk Fint hakket kapers
  • 1 spsk Fint hakket løg
  • 1 tsk Sennep

Pisk fløde til et let skum.

Den syltede agurk, kapers og løg hakkes fint og blandes med mayonaise i en skål. Vend flødeskum forsigtigt i og remuladen er klar.

Den syltede agurk kan udskiftes med cornichon – den er mere syrlig. Ligeledes kan du selv vælge hvilken type kapers du bedst kan lide og bruge dem.

Lækker hjemmelavet agurkesalat

Se her hvordan du laver hjemmelavet agurkesalat til kylling, pølser, hotdogs og andre lækkerier.

  • 1-2 agurk
  • 1 kapsel med atamon
  • 1 portion syltelage

Skær agurken i tynde skiver med en mandolin eller andet værktøj der kan skære tynde skiver. Hvis de er over 2 mm anbefales det, at salte dem først. Lad dem trække ca. 15 min. og skyl saltet af under rindende vand. Saltningen gør agurkerne mere sprøde.

Syltetøjsglas og låg skylles med atamon.

Kom agurkeskiverne i glas og hæld den afkølede lage over. Sæt glas i vasken og hæld kogende vand over. Det forsegler låget.

Lad dem trække i glasset mindst 24 timer.

Hjemmelavede syltede rødbeder

Syltede rødbeder på leverpostejen, til frikadeller og hakkebøf. Prøv selv at lave dem – det er slet ikke svært og tager ikke lang tid.

  • 3 stk Friske rødbeder
  • 20 stk Sorte peberkorn
  • 20 stk Hvide peberkorn
  • 2-3 stk Laurbærblade
  • Salt
  • Atamon

Vask rødbederne grundigt uden at ødelægge skrællen. Læg dem i en gryde og tilsæt peberkorn og laurbærblade fyld vand på så det dækker.

Vandes bringes i kog og rødbederne koges ved svag varme i ca. 20-30 min afhængigt af rødbedens størrelse. Kan skindet trykkes af med en finger, er rødbeden mør.

Rødbederne skrælles ved at skubbe/trykke skindet af. det kan anbefales, at tage et par gummihandsker på – de farver rigtigt meget

Skær enderne af og skær rødbederne i skiver – ca. 0,5 cm.

Læg skiverne i en krukke eller glas med låg der er skyllet i atamon og lagen hældes over. Skal trække 2-3 dage før de smager af noget og efter en uge er de rigtigt gode.

Lage til agurkesalat, sylteder rødbeder og stegte sild

Mestre du at lave denne enkle lage kan du i et snuptag selv lave agurkesalat, stegte stild i lage og rødbeder. også simpelt at lave.

  • 3 dl Eddike
  • 3 dl Sukker
  • 5 stk Hvide peberkorn
  • 5 stk Sorte peberkorn
  • 3 stk Laurbærblade

Sukker, eddike laurbærblade og peberkorn kommes i en gryde. Koges op ved svag varme til sukkeret er smeltet — det må ikke karamellisere. Tag gryden af blusset.

Lagen afkøles og er klar til brug.

Rødkål fra glas – med et tvist

Rødkål fra glas kan nemt gøres ekstra lækker ved at tilføje lidt ekstra ingredienser – se her hvordan og hvilke.

  • 1 gl Rødkål
  • 1 dl Hyldeblomst saft
  • 2 kviste Timian
  • 5 cm Hel kanel
  • 1 stk Appelsin el. æble
  • 12-15 stk Mandler, hasselnød, valnød el. pinjekerner

Hæld rødkål fra glasset i en gryde og tilsæt hyldeblomst saft. Træk bladene af timian og kom dem i.

Hak mandler groft og kom dem i gryden – sammen med kanelen.

Skallen skæres af appelsinen og den deles i både. Bådene komme i gryden.

Rødkålen varmes igennem (skal ikke koge) og er klar til servering

Hjemmelavet Rødkål Deluxe

Skal rødkålen være ekstra lækker så prøv denne deluxe udgave med mere af alting.

  • 1/3 stk Rødkåls hoved
  • 150g Kirsebær
  • 2 dl Kirsebærsaft el. anden frugtsaft
  • 1 dl Rørsukker
  • 1,5 dl Æble eddike
  • 4 stk Nelliker
  • 3 kviste Frisk timian
  • Salt
  • Peber

Tag de yderste blade af rødkålshovedet. Flæk kålhovedet i 1/8. Lad stokken sidde, så er det nemmere at styre, når du skal snitte. Snit det fint – men selvfølgelig ikke stokken.

Kom rødkål og alle andre ingredienser i gryden men kun ca. halvdelen af kirsebærsaften. ca. 1 dl sukker, salt peber og timian. Lav en lille pakke af et kaffefilter eller gazebind og kom nellikerne i så de er til at finde når rødkålen er færdig.

Varm rødkålen op under omrøring. Skru ned og lad kål simrer i ca. 60 min. Rør i kålen undervejs og fyld evt. mere saft på – den må ikke koger tør.

Når kålen er mør – tag nellikerne og timiankvistene op. Smag rødkålen til med sukker, salt og peber. Med en hulske anrettes rødkålen i en skål uden for meget væde.

Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål er simpelt at lave og tager ikke lang tid – og så smager det jo rigtigt godt til flæskestegen eller frikadellerne.

  • 750g Rødkålshoved
  • ¾ dl Lager eddike
  • 4-6 spsk Sukker
  • 1,5 dl Ribssaft
  • Salt
  • Peber
  • Smør til stegning

Tag de yderste blade af rødkålshovedet. Flæk kålhovedet i 1/8. Lad stokken sidde, så er det nemmere at styre, når du skal snitte. Snit det fint – men selvfølgelig ikke stokken.

Smelt smørret i gryden og svits kålen et par minutter og kom eddiken og ribssaft i. Drys med lidt sukker, salt, peber.

Lad kålen simrer i ca. 30 min. men rør i den jævnligt. Smag på den – juster evt. smagen med sukker hvis den er for syrlig.
Efter ca. 60 min er kålen mør – smag den evt. til med salt og sukker – og rødkålen er klar til servering.

Rødkålen kan laves dagen for inden og varmes op.

Brunede kartofler (forberedelse)

Asparges kartofler er en af de bedste og mest faste kartofler vi har. Den er ideel til brunede kartofler, en kartoffel mad eller bare som en hvid kartoffel.

  • 500g Asparges kartofler
  • Salt

Kartoflerne skylles og det værste jord fjernes. Læg kartoflerne i gryden, hæld vand i så kartoflerne er dækket og drys med salt. Vandet bringes i kog. Skru ned og lad kartoflerne simrer i 10-20 min. afhængig af deres størrelse. Stik i kartoflerne med en urtekniv. Hvis kartoflen glider let af igen er den mør.

Hæld vandet fra og kom kold vand over kartoflerne. Tag kartoflen og snit let i den og træk skindet af. Lad dem køle helt af og de er klar til at blive brunede eller til en kartoffel mad.

Se hvordan du laver brunede kartofler i smør eller brunede kartofler i olie.