Vil du gerne undgå tåre og røde øjne når du skal skrælle eller pille løg – her er det bedst trick nogensinde.
Læg løgene i lunken vand i 10-15 min. Så er skallen lige til at trække af.
– Din video kogebog på nettet
Vil du gerne undgå tåre og røde øjne når du skal skrælle eller pille løg – her er det bedst trick nogensinde.
Læg løgene i lunken vand i 10-15 min. Så er skallen lige til at trække af.
Lær her hvordan du koger en god dansk kartoffel, så den bliver mør og ikke melet.
Skræl og skyl kartoflerne. Læg dem i en gryde. Hæld vand over til kartoflerne er dækket og drys med salt.
Bring vandet i kog og skru herefter ned og lad kartoflerne simre i ca. 10-20 min. afhængig af størrelse og sort.
Stik i kartoflerne med en urtekniv hvis den går glat igennem uden modstand og kartoflen selv kan glide af — ja, så er den mør.
Tag gryden af blusset og lad kartoflerne hvile i vandet i 5-10 min.
Brug evt. kogevandet til at lave sovs af.
Ristet torskerogn er en lidt glemt dansk ret. Prøv med friske torskrognsbukser og du vil aldrig gå tilbage til dåseudgaven.
Start med at se filmen: Kogt torskerognsbuks
Skær de kogte torskerognsbukser i tykke skiver ca. 1 cm og kom dem på en varm pande i smeltet smør og olie. Krydder med salt og peber og rist stykkerne gyldne på begge sider. Rist ikke for længe så bliver rognen tør.
Server sammen med rugbrød, remulade og citronbåde.
Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen
Stenbiderrogn regnes for at være en forårsbebuder. Det er en simpel men lækker spise og det nemmeste i verden at tilberede.
Rognen smages til med salt.
Hak rødløg fint og anret løg, creme fraiche, rogn og toast på en tallerken og der er serveret.
Ingrediens liste er pr. person.
Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen
Stenbiderrogn regnes for at være en forårsbebuder. Det er en simpel men lækker spise og det nemmeste i verden at tilberede.
Avokado creme
Rens stenbiderrognen – se evt videofilmen: Stenbiderrogn – sådan renser du den selv
Opbevar det køligt indtil servering.
Lav Blinis. Se filmen: Kartoffelblinis
Avokadocreme: Befri avokadoerne for skal og sten og mos kødet rigtig godt. Rør cremefraichen (18 %) med avokado og smag til med citronsaft, salt og peber.
Hak rødløg fint.
Anret 3 blinis på hver tallerken og læg en skefuld rogn på hver. Drys med finthakket rødløg. I midten placeres en skefuld avokadocreme. Drys hele herligheden med finthakket dild eller persille.
Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen
Helleflynder er en lækker spisefisk – her i en enkelt og delikat skindstegt udgave med timian.
Rids skindsiden men ikke helt ned i køden. Dryp lidt olie på skindet og krydder med lidt salt. Gnid begge dele godt ind.
Varm panden op til ca. lidt over medium med olien på. Læg fisken med skindsiden ned ad og tryk den godt ned mod panden det første minut. Steges i alt i 4 min. krydres med timian blade og salt. Vend fiske og lad den stege i ca. 1 min på kødsiden – den skal kun lige tage farve og den er klar til servering.
Filetering af helleflynder… det er ikke så svært som man skulle tro og så smager den helt fantastisk.
Læg fisken på et skærebræt. Gerne med et klæde under – så glider brættet ikke.
Find ryggen og læg et snit langs med den. Lad kniven følge ribbenene og løft kødet som du kommer frem. Det er lettest at skære fileten hvis du skære ind mod dig selv. Ved halen og brystfinnen skal du skære fileten fri med et lille snit imod dig selv. Hvis der sidder lidt rygfinne tilbage, skæres den af.
Fileten kan steges i et stykke, eller den kan skæres ud i portionsstørrelser.
Pigvar er en utrolig lækker hvid fisk, som stort set er uden ben. Den er enkel at tilberede og smager supergodt.
Selleri, løg og æble skæres alumetes – fine strimler. Selleri og løg svitses i en gryde med rapsolie i ca. 30 sek. Æblestykkerne kommes i og der steges yderligere ca. 30 sekunder. Tilsæt hvidvin og krydder med salt. Lad det simre til hvidvinen er reduceret med en 1/3. Smelt en klat smør under omrøring og tag gryden af. Lige før servering drysses hakket persille i.
Stegepande varmes op med rapsolie. Sørg for at den er godt varm. Fisken saltes ganske lidt (ikke noget med peber) og lægges på den varme pande. Stegetiden er totalt set 2-4 min. afhængig af tykkelse på fisken. Den steges næsten færdig på den ene side, og vendes når kanten på fisken bliver mælkehvid — den skal kun lige have 30-45 sek. på den anden side. Tag panden af varmen og lad fisken trække på panden mens garnituren anrettes på tallerknen.
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen
Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Farinmarineret laks er en afart af graved laks. Den er supernem at lave – 5 min. forberedelse og så passer den sig selv i køleskabet. Perfekt til frokostbordet.
Start med at salte laksestykket på hele kødsiden og kværn peber hen over. Her efter dækkes hele kød siden med brun farin. Stænk farinen med cognac.
Skal stå i køleskabet dækket med husholdningsfilm i 2 dage. Vend den af og til.
Serveringsforslag: Skær laksen ud i supertynde skiver og server groft brød til, sennepsdressing og evt lidt grøn salat til.
Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen
Havtaske er uden konkurrence, den grimmeste fisk i havet — til gengæld er den en af de mest velsmagende. Havtaskefilet er helt benfri, og med en beskeden indsats kan du spare en del penge pr. kg ved selv at filetere.
I overgangen mellem hoved og hale – ved rygsøjlen mærkes to fordybninger. Stik kniven i her og skær ud med finnerne.
Lige under øjet, sidder der et delikat stykke kæbekød som skæres ud.
Hale stykket: Find rygraden og skær ned langs med den fra hoved til hale.
At flå fisken. Et par cm fra halen lægges et snit igennem skindet og ned til kødet. Tag fat i skindet og lad kniven følge skindet. Ca. midt på fileten, er der nogle bruskagtige stykker der skæres bort. Når det er gjort, har du et helt benfris stykke fisk – som kan tilberedes helt eller skæres ud i stykker.
Hoved og knogler kan bruges til at koge fiskefond.
Råvare er leveret af Skagenfood.dk
Opskrift er udarbejdet af Tonny Kristensen, Restaurant Snerlen