Risotto opskrift

Se her hvordan du laver basis-risotto.

Når du har lavet din basis risotto, er den klar til at få tilsat forskellige ingredienser. Den helt traditionelle risotto er med frisk revet parmesan. God fornøjelse.

  • 50g Risotto ris (aborio, cranoaloli, vialone nano)
  • 20g Smør
  • 20g Frisk revet parmesan
  • ½ l Hønsebouillon

Til at lave risotto traditionel skal du bruge en portion basis-risotto. Basis risotto kan med fordel laves dagen før.

Risotto er en forret. Brug en bred lav pande, eksempelvis en sauterpande til at lave den i.

Hønse bouillon varmes op i en lille gryde (den skal være varm, når den kommes i risottoen). Kom en god klat smør og olivenolie i panden – panden skal være middelvarm. Tilsæt basis risotto og straks efter en sjat hønse bouillon – spæd bouillon til under omrøring – til risene er al dente.

Tilsæt revet parmesan – rør rundt til det er smeltet. Server straks. (risene koger videre og hvis de bare står nogle minutter ændre risottoen sig og bliver til grød)

Beregn ca. 50g risotto pr. person.

Vært: Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Ravioli

Ravioli serveret enkelt og lækkert med salvie. Retten er til 1 person til forret. Der beregnes ca. 4-6 ravioli til en forret.

  • 4-6 stk Færdiglavet ravioli
  • 4-5 stk Salvie blade
  • Smør og oliven olie til stegning
  • Parmesan til pynt

Pinjekernerne tør ristes forsigtigt på varm pande – lad dem køle af.

Riv parmesanosten.

Basilikum, pinejekerner, hvidløg og olie blendes og det køres godt igennem. Konsistensen skal være lind. Kom parmesan i og smag til med salt. Hvis den er for tyk kan der tilsættes lid mere olie. For at beholde den flotte grønne farve kan man blande lidt bredbladet persille i.

Vært Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Hjemmelavet pesto

Pesto er superlækkert og enkelt at lave. Prøv frisk kogt pasta med pesto – det smager himmelsk.

  • 1 bt Basilikum – et stort et
  • 10-15g Pinjekerner
  • 1-1 ½ dl Jomfru olivenolie
  • 1-2 fed Hvidløg
  • 15-20g Frisk revet parmesan
  • Salt

Pinjekernerne tør ristes forsigtigt på varm pande — lad dem køle af.

Riv parmesanosten.

Basilikum, pinejekerner, hvidløg og olie blendes og det køres godt igennem. Konsistensen skal være lind. Kom parmesan i og smag til med salt. Hvis den er for tyk kan der tilsættes lid mere olie. For at beholde den flotte grønne farve kan man blande lidt bredbladet persille i.

Vært Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Lækker pasta sauce

En hurtigt tilberedt pastasauce med hvidvin som egner sig fortrinligt til fisk, men som du sagtens kan bruge til både kød og kylling også.

  • 5 spsk Oliven olie
  • 75g Hakket løg
  • 75g Hakket porre
  • 75g Hakket bladselleri
  • ½ dl Hvidvin
  • ½ dl Passata (tomatjuice)
  • 8-10 stk Basilikum blade
  • 1 sjat Fløde (kan undværes)

Brug en god stor pande eller gryde og varm oliven olien op. Når olien er varm kommes hakket løg, porre og bladselleri på panden og sauteres ca. 1 min.

Kom vinen i og lad den komme i kog – efter ca. 30 sec., tilsættes passata – give det et opkog. Krydder med salt og peber og tilsæt basilikum. Til sidst kommes fløde i – lad sauce koge op.

Kom kogt pasta i saucen og varm det godt igennem og lad pastaen suger noget af saucen. Krydder igen med lidt salt og peber.

Anret på tallerken

Vært Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Spagetti carbonara

Spagetti carbonara er en klassiker fra det italienske køkken. Den er enkel at tilberede og smager fantastisk, men er ikke en slanke ret, da der både er fløde og ost i.

  • 500g Pasta (gerne taglionlini)
  • 2 stk Æg
  • 150g Pancetta eller bacon
  • ½ dl Fløde
  • 30-40g Frisk revet parmesan (grana padano el. regiano)
  • 2-3g Revet muskatnød
  • 2 tesk Sort peber
  • Salt
  • Hakket persille

Skær pancetta i tykke skiver (ca. ½ cm) og derefter i tern. Rist dem på en pande med høje kanter gerne en sauterpande.

Læg frisk pasta i det kogende vand.

Pisk æggeblommer og fløde sammen og tilsæt muskatnød og friskkværnet sort peber i æg/flødeblanding.

Når pancettaen er ved at være sprødstegt tager du den kogte pasta direkte fra gryden og over på panden og med det samme hældes æg/flødeblanding over pastaen. Rør godt rundt i pastaen i 40-50 sekunder anret på en tallerken og riv en smule revet parmesan over og drys lidt hakket persille.

I video laves kun til en person opskriften her er til fire personer.

Vært Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Sort pasta med blåmuslinger

Original sort pasta er farvet med blæksprutteblæk, hvilket gør den ideel til fiske- og skaldyrsretter. Her serveres den med dampede muslinger – super lækkert.

  • 1 kg Friske blåmuslinger
  • 2 bt Bredbladet persille
  • 1 stk Lille løg
  • 5 fed Hvidløg
  • 3 dl Tør hvidvin
  • 30g Smør
  • ½ dl Oliven olie
  • 1 spsk Citron saft
  • 1 tsk Revet citronskal
  • 400g Sort pasta

Klargør blåmuslinger (se indslag om muslinger)

Dampet muslinger: Muslingerne kommes i en gryde og hvidvinen hældes over. Når muslingerne har åbnet sig saltes de let. Hæld dem gennem en sigte og gem den varme hvidvin.

Pastaen sættes over — husk at tjekke kogetiden.

Sauce: Smelt smør og olie i en sauter pande tilsæt hakket løg og hvidløg — sauter ved svag varme. De skal kun lige blive bløde og ikke tage farve. Revet citronskal, citronsaft og hakket persille kommes i og der krydders med salt og peber. Hæld den varme hvidvin fra muslingerne ved og lad den koge op.

Lige før pastaen er al dente, tages den direkte fra gryden over i saucen med en tang. Der må gerne hænge lidt vand ved. Lad pastaen suge noget af saucen til sig (ca. 2 min.) og kom muslingerne ved. Anret på en tallerken og drys hakket persille over.

Vært Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Pasta Orecchette

Pasta orecchette eller øreflip på italiensk med sauce af tomat, oliven og andre gode sager. Let at tilberede og dejlig at spise.

600g Orechette pasta
30g Sorte oliven
10g Frisk chili
1 fed Hvidløg
2 dl Passata
1 spsk Tomat puré
1 håndfuld Hakket persille
Oliven olie

Kog pastaen til den er næsten al dente og skyl den under kold vand.

Hak chili, persille, hvidløg og oliven. Kom olien i en varm pande og tilsæt oliven, hvidløg og tomatpure. Sauter under omrøring i et par minutter til det er varmet godt igennem. Tilsæt chili og persille – rør rundt i ca. 30 sekunder, hæld Passata og pasta i retten. Varm det godt igennem og lad pastaen suge noget af saucen til sig.

Velbekomme.

Vært Mikele Volpi, Restaurant San Giovanni

Pasta med fire oste

Er du til ost? Så er denne pastaret noget du skal prøve. Nem at lave men absolut ikke til den slanke side.

  • 600g Frisk pasta
  • 1 dl Fløde
  • 25g Gorgonzola
  • 25g Parmesan
  • 25g Mascarpone
  • 25g Ricotta

Kom pasta i det kogende vand.

Kom fløden i en jævn varm pande. Tilsæt gorgonzola og mascarpone med det samme og lad det smelte sammen i fløden. Her efter tilsættes ricotta under omrøring – lad den smelte og kom til sidst parmesan i – krydder med peber. Når det hele er smeltet tager du den færdigkogte pasta direkte fra gryden og blander i saucen og den er klar til servering.

Lær om øl: belgiske typer

Brygmesteren introducere dig til 3 forskellige belgiske øl typer- så er du klædt på til næste gang du står i øl afdelingen.

Stærk Ale. Lavet på belgisk malt og gær med smag af kardemomme og koriander. Flot gylden farve og 6.5% alkohol. God øl til krydret retter.

Doubbel. Flot mørk gylden øl lavet på ristet malt kraftig i smagen med 7.5% alkohol. Står godt til en god bøf eller sammenkogte retter.

Trippel. Gæret 2 gange og en tredje gang i flasken. Holder 11.5% alkohol og kan godt erstatte vin og står godt til oste.

Åben dem hæld dem op og nyd til en god frokost eller middag.

Lær om øl: Overgæret øl

Hvad er overgæret øl for en størrelse? Brygmesteren fra Søgaards bryghus giver dig forklaringen.

Overgæret øl. At en øl er overgæret, betyder at gæren under gæringen spiser det sukker den kan og resten af gæren flyder op til overfladen. Navnet Ale har ikke noget med farven på øllet at gøre.

Ale som udgangspunkt, er frugtagtig og har sødme

Hvede øl – Weissbier, tysk stilart – Witt, Belgisk hvedeøl. En let og frisk øl ofte med koriander og citrus.

Irsk Ale let drikkelig øl med masser af smag og god fylde.

US Pale. Flot skum og mørk gylden type med en let bitterhed dog med sødme. God til krydret retter.

Indian Pale Ale. Tykt skum og mørkere i farven med bitterhed næsten uden sødme og masser af humle.

Åben flasken og nyd den kølige humle.